Jeg tror på dig og ved hvad manipulation kan gøre ved én, så du kan trygt slappe af og fortælle hvordan du har det, hvad du kæmper med - uden at blive bedømt eller vurderet.
Det vigtige for mig er ikke, om du bliver eller går fra din partner (hvis ikke forholdet allerede er afsluttet), men om at du har et sted, hvor du kan få sat ord på alt det som du oplever, og samtidig få viden og værktøjer til at navigere i den situation du står i.
Når du først kan genkende de manipulative metoder en narcissist benytter sig af, vil det være så meget nemmere for dig at forstå hvordan du er blevet fanget ind i narcissistens spind. Og når du forstår kan du handle og når du kan handle kan du slippe fri og ændre dit liv.
Du vinder aldrig over en narcissist - allerhøjest lærer du noget om dig selv
Viden om narcissisme har en kæmpe betydning når du skal gøre dig mentalt uafhængig af en narcissist (hvad enten du er i forhold med én eller er kommet ud af forholdet). Derfor vil samtaler hos mig også indeholde helt konkret undervisning og faglig viden.
Min hjælp består derfor af følgende elementer:
Indsigt og forståelse
Indblik og indlevelse
Indsats
Du vil opleve hvor stor en lettelse og ro det giver at få talt om tingene.
Er du tvivl om, hvad du skal sige? og hvor du skal starte? så bare rolig – det er helt normalt og tingene kommer helt af sig selv, når vi mødes.
Jeg ved hvor svært det kan være at række ud efter hjælp, fordi der hele tiden ligger frygten for "måske er det bare mig der selv skaber det kaos jeg er i" eller "hvordan skal jeg forklare hvad der er galt, når jeg ikke engang selv kan sætte ord på det" eller "tror hun nu også på mig" o.lign.
Mange venter også alt for lang tid, fordi de tænker "det er nok ikke så slemt" eller "i dag går det jo meget godt" eller "når bare... så bliver det bedre" Men det bliver ikke bedre end nu, tværtimod - for en narcissist ændrer sig aldrig!
Når man lever sammen med en narcissist foregår følelsesmæssigt overgreb som hovedregel altid når ingen andre ser det, og derfor kan det være så svært at forklare andre hvad man er udsat for. Man har et inderligt ønske om, at andre også kan se, hvor ondskabsfuld narcissisten er. Ikke for at få medlidenhed, men fordi man har behov for at vide, at man ikke er ved at blive vanvittig.
Det er utroligt vigtigt at man har mindst én person, der ved hvad man går igennem, og som kan hjælpe og støtte én til at komme fri af det spind man dag for dag bliver fanget længere og længere ind i.
Hør her, jeg tror på dig og jeg
anerkender HELE dig. Det er alt lige fra dine tanker, oplevelser, overbevisninger, fortid, historie, dine relationer og meget mere.
Så tøv ikke med at kontakte mig i dag!
Mange har lyst til at hoppe til løsningen med det samme “hjælp mig (hurtigt), så jeg kan komme videre i livet”. Det ville være skønt, men så let er det sjældent.
Første session er en uvurderlig time – det er her du får sat ord på det, der er svært og mange vil opleve at bare det at få talt med en uvildig person kan skabe små mirakler indeni.
Jeg ved af erfaring, at én session sjældent er nok, og derfor vil jeg til slut i første session, give dig min anbefaling til, hvad vi med fordel kan arbejde videre med.
Du kan læse mere om mine priser - her
© Heidi Hamann CVR.nr. 33537964