Føler du dig alene? 

Jeg lover dig, at du bestemt ikke er alene og at der er hjælp at hente, men mange som lever i et forhold med en narcissist er bange for at dele deres oplevelser, fordi de er flove over at være endt i et forhold som er så destruktivt.

Samtidig er de også bange for at andre ikke forstår dem eller (helt) tror på det de fortæller, fordi manipulation, løgne, kritik, nedgørelse, shaming, gaslightning osv. som oftest foregår i det skjulte, og derfor kan være svært at forklare overfor andre.

Mennesker der ikke selv har oplevet at være fanget ind i narcissistens spind kan have svært ved at forstå hvordan du har det.

Du kan blive mødt med:
  • "hvorfor går du ikke, hvis han virkelig er som du fortæller"
  • "hun virker da ellers så glad for dig, og der er jo knas i alle forhold"
  • "jeg ville aldrig selv finde mig i at blive behandlet sådan"
  • "jeg troede kun det var svage mennesker der lod sig manipulere med"
Intet kunne være mindre sandt og hvis det var "bare lige" så var man gået for længe siden.

Og da narcissisten er så overbevisende og dygtig til at manipulere omgivelserne med løgne sidder du tilbage med frygten for at ingen vil tro på hvordan det i virkeligheden står til, men tro mig, der er en vej ud af narcissistens spind og du kan finde tilbage til dig selv og friheden, men jo længere tid du bliver i et forhold hvor du langsomt bliver nedbrudt jo mere bliver du fanget ind i spindet og mister dig selv.



En narcissist kommer ikke til at ændre sig - og det er IKKE din skyld!

Lidt om dig

Du giver - narcissisten tager

En narcissist lever i kraft af din og andres opmærksomhed og beundring (også kaldet narcissistisk forsyning).

I starten af et forhold vil narcissisten scanne og spejle dig og du kan føle, at du har mødt din soulmate. 

Herefter vil du stille og roligt blive nedbrudt, nedgjort, ydmyget og kritiseret. Til dette har narcissisten sine helt egne metoder og det er lige netop indsigt i disse metoder og selvbevidsthed som kan ændre hele din situation. 

Da narcissisten har brug for konstant "forsyning" fra dig vil du hele tiden være den der giver mens narcissisten tager. 

Svært ved at mærke dig selv

Hvad enten du er i forhold med en narcissist eller er kommet ud af et forhold med en narcissist kan du have svært ved at mærke dig selv. 

Du kan føle dig tom eller opleve at du reagerer meget voldsomt (både udadreagerende og/eller indadreagerende med raseri, selvhad og selvdestruktiv adfærd. Lige meget hvad, er dit nervesystem på overarbejde

Dette skyldes den vedvarende manipulation, som du har været udsat for igennem lang tid.

Derfor kan det være svært at mærke, hvor dine grænser går, hvad der er rigtig og forkert og ikke mindst hvad du selv har lyst til/brug for.

Dine grænser har flyttet sig

En narcissist er mester i at pille dig stille og roligt fra hinanden, så du til sidst tvivler så meget på dig selv og går så meget på på kompromis med dig selv, at du har svært ved at mærke dig selv, træffe beslutninger og sætte sunde grænser.

Hos en narcissist ændre "målet" sig hele tiden og lige meget hvad du gør, så er det ikke godt nok. Den ene dag er du dejlig i narcissistens øjne og du bliver overøset med dejlige tilkendegivelser, den næste dag er du en egoistisk person, der misforstår alting, er nærtagende og skaber problemer.

Hurtigt kan man stå med følelsen af, at lige meget hvad man gør, så er det ikke godt nok, så du må hele tiden tilpasse dig og dine grænser for at kunne "overleve" i forholdet.

Du forsvarer og forklarer

Du har stået i utallige situationer, hvor du har forsøgt at fortælle din partner, hvordan du har det og forsøge at markere dine grænser. 

Du har grædt, råbt, skrevet lange breve, ignoreret, foreslået parterapi, undskyldt o.lign, men lige lidt har det hjulpet, for det hele blev vendt imod dig, så du blev den der måtte  forklare og forsvare dine ord, meninger og holdninger indtil du sad tilbage efterladt med følelsen af at være forkert/for meget/dum /krævende /urimelig osv.




Du føler dig forkert

Narcissisten er god til at lægge en røgslør omkring dig, så det bliver dig der påtager dig skylden for den psykiske vold du er udsat for uden at have nogen reel kontrol over hvad der sker.

Derfor kan det være svært at gennemskue narcissistens intentioner, strategier, manipulationsmetoder samt forklare andre hvad du er/har været udsat for, uden at føle skyld og skam.

En narcissist (krænkeren) er også mester i at pålægge dig skylden, så han kan fremstå som offeret.

Du er i tvivl

At være i et forhold med en narcissist sætter ens værdier og integritet på en prøve. 
Oftest kan du mærke, at der er noget helt galt, men du kan ikke sætte fingeren på hvad det er og derfor stoler du ikke længere på din mavefornemmelse og intuition, som altid taler sandt. 

En narcissist har sine helt egne metoder til at fastholde dig i forholdet og skifter således hele tiden mellem at være hjælper, krænker og offer.

Fornemmer narcissisten at du er på vej ud af forholdet vil han sætte ind med søde ord og kærlige handlinger - udelukkende for at "fange" dig ind igen. Men det er ikke kærlighed! det er udelukkende en metode til at fastholde dig (som hans "forsyning").

Når man ikke ved eller kan gennemskue, at det kun er spil for galleriet og en taktik til at fastholde én, lever man i et "should I stay or should I go" og ender med at føle sig endnu mere i tvivl og låst fast.

Du er empatisk og (over)ansvarlig

Da du selv er meget empatisk og er god til at tage ansvar, når du har gjort noget forkert samt reflekterer over dine handlinger kan det være svært at forstå/acceptere, at du er sammen med et menneske der kan være så udspekuleret og nøjeregnende som en narcissist er OG at han samtidig kan slippe afsted med de ting han siger og gør.

En narcissist tager ikke ansvar for egne fejl, indrømmer dem ikke (medmindre han får noget ud af det) og projicerer (overfører) hans fejl til dig. Han reflekterer ikke over sine handlinger og kommer ikke til at ændre sig og derfor ender du som oftest som den, der tager et overansvar og skylden for jeres konflikter.  

 Forsøger at forstå "hvorfor"

Mange kvinder, der lever i et forhold med en narcissist forsøger at finde mening i "hvorfor". For hvis bare du kan forstå hvorfor han gør som han gør og siger som han gør, så er der håb for at det kan "fixes".

Men stop tanken om: "han har haft en svær barndom" - "han er bare usikker og jaloux" - "hvis bare vi gik i terapi sammen" - "hvis bare han forstod hvor ondt det gør på mig, så ændrer han sig" - "han er bare ikke vant til at tale om følelser" osv. STOP det med det samme, for det eneste der sker er, at du kommer til at undskylde hans opførsel og finde forklaringer, som ikke er sande.


offerrollen bliver vendt om

En narcissist er fantastisk til at spille offerrollen og suge dig ind med sine historier, så det ender med at det er dig, der skal forstå ham (igen) og hjælpe ham. 

Offerrollen er endnu blot en manipulationsmetode til at fastholde dig, slippe for at tage ansvar, spille folk ud imod hinanden, få alt opmærksomhed, få folk over på hans side, gaslighte dig og få dig til at føle dig skyldig. 

En narcissist er mere optaget af at være offereret end på at have gode relationer. 

Du kan ikke hjælpe en narcissist ud af "stakkels mig". Han er låst og nøglen findes ikke. 

Få hjælp til at slippe fri af narcissistens spind

Kan du genkende dig selv i ovenstående og er du i forhold med en narcissist, så vil jeg anbefale dig at få hjælp og (k)ærlig sparring. Jeg kender til din situation og tror altid på det mine klienter fortæller.