Jeg lover dig, at du bestemt ikke er alene og at der er hjælp at hente, men mange som lever i et forhold med en narcissist er bange for at dele deres oplevelser, fordi de er flove over at være endt i et forhold som er så destruktivt.
Sandheden er, at du reagerer normalt på en unormal situation!
Du har stået i utallige situationer, hvor du har forsøgt at fortælle din partner, hvordan du har det og forsøge at markere dine grænser.
Du har grædt, råbt, skrevet lange breve, ignoreret, foreslået parterapi, undskyldt o.lign, men lige lidt har det hjulpet, for det hele blev vendt imod dig, så du blev den der måtte forklare og forsvare dine ord, meninger og holdninger indtil du sad tilbage efterladt med følelsen af at være forkert/for meget/dum /krævende /urimelig osv.
Narcissisten er god til at lægge et røgslør omkring dig, så det bliver dig der påtager dig skylden for jeres konflikter og den psykiske vold du er udsat for.
Derfor kan det være svært at gennemskue narcissistens intentioner, strategier, manipulationsmetoder samt forklare andre hvad du er/har været udsat for, uden at føle skyld og skam.
At være i et forhold med en narcissist sætter ens værdier og integritet på en prøve.
Oftest kan du mærke, at der er noget helt galt, men du kan ikke sætte fingeren på hvad det er og derfor stoler du ikke længere på din mavefornemmelse og intuition, som altid taler sandt.
En narcissist har sine helt egne metoder til at fastholde dig i forholdet og skifter således hele tiden mellem at være hjælper, krænker og offer.
Hvad enten du er i forhold med en narcissist eller er kommet ud af et forhold med en narcissist kan du have svært ved at mærke sig selv.
Du kan føle
dig tom eller opleve at du reagerer meget voldsomt (både udadreagerende og/eller indadreagerende med raseri, selvhad og selvdestruktiv adfærd). Lige meget hvad, er dit nervesystem på overarbejde
Dette skyldes den vedvarende manipulation, som du har været udsat for igennem lang tid.
Derfor kan det være svært at mærke, hvor dine grænser går, hvad der er rigtig og forkert og ikke mindst hvad du selv har lyst til/brug for.
En narcissist er mester i at pille dig stille og roligt fra hinanden, så du til sidst tvivler så meget på dig selv og går så meget på på kompromis med dig selv, at du har svært ved at mærke dig selv, træffe beslutninger og sætte sunde grænser.
Hos en narcissist ændre "målet" sig hele tiden og
lige meget hvad du gør, så er det ikke godt nok og du må hele tiden tilpasse dig (og dine grænser) for at kunne "overleve" i forholdet.
Den ene dag er du dejlig i narcissistens øjne og du bliver overøset med dejlige tilkendegivelser, den næste dag er du en egoistisk person, der misforstår alting, er nærtagende og skaber problemer.
Da du selv er meget empatisk og er god til at tage ansvar, når du har gjort noget forkert samt reflekterer over dine handlinger kan det være svært at forstå/acceptere, at du er sammen med et menneske der kan være så udspekuleret og nøjeregnende som en narcissist er OG at han/hun samtidig kan slippe afsted med de ting han/hun siger og gør.
En narcissist tager ikke ansvar for egne fejl, indrømmer dem ikke (medmindre han/hun får noget ud af det), reflektere ikke over sine handlinger og kommer ikke til at ændre sig og derfor ender du som oftest som den, der tager et overansvar og skylden for jeres konflikter.
Du negligerer og retfærdiggør din partners adfærd, selvom din partner gør dig ondt.
Og med tiden får du normaliseret adfærden fra din partner og tilpasset din egen adfærd så meget at dine grænser flytter sig.
Alt sammen for at undgå at din partner bliver irriteret eller vred - og for at undgå konflikter.
Mange der lever i et forhold med en narcissist forsøger også at finde mening i "hvorfor". For hvis bare du kan forstå hvorfor din partner gør og siger som han/hun gør, så er der håb for at det kan "fixes".
Du kan ikke hjælpe en narcissist ud af "stakkels mig" - døren er låst og nøglen findes ikke.
Kan du genkende dig selv i ovenstående og er du i forhold med en narcissist, så vil jeg anbefale dig at få hjælp og (k)ærlig sparring. Jeg kender til din situation og tror altid på det mine klienter fortæller.
© Heidi Hamann CVR.nr. 33537964